Ny side 0

Teksten fra Krifa-artikel: Noas ark og fortidens gåder

Journalist Henri Nissen bruger sine journalistiske metoder til at afdække
den historiske virkelighed om Noa og hans ark

AF OVE KLAUSEN, OVE@KRIFA.DK

Tre gange har Henri Nissen foretaget en ekspedition til Ararats Bjerge i Tyrkiet for at søge efter Noas ark. På den ene af ekspeditionerne var TV 2 med og lavede en udsendelse om eftersøgningerne.

Ud over at Henri Nissen har brugt ferie på turene til Ararat, har han over flere år brugt en stor del af sin fritid på at læse om Noas ark og urhistoriske forhold. Det har resulteret i en 319 sider stor bog, som han har udgivet på både dansk og engelsk.
Henri Nissen fortæller, at en læser af bogen har bebrejdet ham, at han ikke fik sovet nok i flere nætter. Han var ellers ved at bygge sit hus om og havde faktisk slet ikke tid til at læse, men hver aften ville han lige læse lidt i bogen, og så tog det ene kapitel det næste.

Opfylder EU-krav
Det har slået Henri Nissen, hvor meget historisk stof uden for Bibelen, der bekræfter den bibelske beretning om Noa.
- Jeg har spurgt en skibskyndig om, hvad han siger til konstruktionen af Noas ark, og han fortalte mig, at den var bygget præcist, som man gør i dag. Forholdet mellem højde, bredde og dybde er perfekt. Arken er dimensioneret, så den har en stabilitet, der lever op til de nyeste EU-krav til dyretransporter, fortæller Henri Nissen.
- Det er den slags små finesser, der kan overbevise én om, at Noas ark ikke kun er en myte. Men der er også noget overnaturligt i det, for på Noas tid havde de slet ikke det kendskab til skibsbyggeri, som Noas ark er bygget efter. Det har vi først i dag, siger Henri Nissen.
En teori om, at beretningen så kunne være opdigtet mange år efter de påståede begivenheder, holder heller ikke.
- Havde historien været opfundet nogle tusind år senere, ville man jo have ladet arken være bygget efter den tids skibskrav. Men det er de ideelle krav af i dag, den lever op til, pointerer Henri Nissen.

Klogere end os
Noas ark er et eksempel på, at det er for firkantet at mene, at de var dummere i gamle dage, og at det bare er gået fremad siden, så vi i dag er de klogeste mennesker, der har levet på jorden.
- På nogle områder var vores forfædre i virkeligheden klogere end os. Vi har gjort nogle fremskridt de seneste par hundrede år, men det er teknisk og materielt. Som væsen degenererer vi. Den menneskelige arvemasse er blevet dårligere, så vi får flere og flere arvelige sygdomme, siger Henri Nissen.
Han fortæller, at man har fundet et stykke gammelt rav med en luftboble i, og analyser har vist, at iltindholdet i denne luft var meget højere, end det er i luften i dag. Det sætter han i forhold til, at størstedelen af et moderne menneskes hjerneceller dør inden for den første uge efter fødselen - på grund af for lidt ilt!
At livsbetingelserne før og på Noas tid var bedre end vores, antydes også ved, at de ifølge flere kilder blev meget gamle dengang.

Noa er verdensberømt
Henri Nissen er stødt på en syndflod af beretninger om en kæmpe oversvømmelse engang i fortiden.
- Det er ikke kun i Bibelen, der fortælles om Noas ark. Der er fortællinger om Noas ark i stort set alle gamle kulturer. Der er hundredvis af Noa-beretninger overalt på jorden, og de ligner hinanden. Men Bibelens beretning har mange flere detaljer, og de andre kulturers fortællinger er mere eventyrlige.
- Jeg mener, forklaringen er, at Bibelens beretning er tættest på den oprindelige, som alle folk har været fælles om i begyndelsen. Men efterhånden som man er blevet spredt ud overjorden, har nogle pyntet på den oprindelige beretning, siger Henri Nissen.
Han henviser til, at der også er andre ting, der peger på, at vi alle sammen er efterkommere af Noas familie.
- Genetisk forskning har vist, at 80 % af alle europæiske mænd kan føres tilbage til at stamme fra omkring 10 personer. Og alle de indoeuropæiske sprog kan ledes tilbage til et oprindeligt sprog i det armenske højland, siger Henri Nissen.

Spændende overblik
Henri Nissen er ikke videnskabsmand, men journalist, og han fremhæver, at han har brugt de journalistiske metoder til at afdække den historiske virkelighed bag beretningen om Noa og hans ark.
- Videnskaben beskæftiger sig med hvert sit hjørne af virkeligheden. Jeg er gået efter at skaffe et overblik. Som journalist er jeg gået ind i de enkelte videnskaber, geologien, sprogvidenskaben, astronomien og så videre, for at studere, hvad de har fundet ud af. Det har betydet, at jeg har kunnet danne et billede af vores fortid, som er meget mere spændende, end man skulle tro, siger Henri Nissen.

Noahs Ark fundet igen?
Anmeldt af Inge-Marie Branuning
(i Menighedsbladet, Kristent Fællesskab, Kbh.)

Forfatteren Henri Nissen har i fire år arbejdet med denne bog, som handler om eftersøgningen af Noahs Ark. Det er blevet til en meget interessant og spændende bog, udstyret med et væld af billeder og trykt på et smukt papir. Ben Alex, som står for bogens design, fortjener virkelig ros.

Bogen beskæftiger sig ikke alene med Arkens historie, men også hele historien bagved. Et af de store spørgsmål, der melder sig, er, om der har været en syndflod, og hvor omfattende den har været. Vi har syndflodsberetningen fra Moses, men der findes mange andre kilder, der fortæller om et lignende naturfænomen. Grækerne, kineserne, indianerne i Sydamerika, de australske aboriginaler, for blot at nævne nogle, har alle deres syndflodsberetning, i alt har man fundet 212 beretninger. Foruden dem har arkæologer og geologer verden over undersøgt jordlag på jordlag, og resultatet er, at der har fundet en katastrofal oversvømmelse sted. Videnskabsmænd peger på astronomiske fænomener, troende vil sige, at det var Gud, der gjorde det. De to forklaringer udelukker i øvrigt ikke hinanden.

Men nu til Noahs Ark

Moses nedskrev eller samlede materialet om de første tider ca. 1800 f. Kr. Vedrørende syndfloden kan der stilles mange spørgsmål: Hvor kom dyrene fra? Hvor mange kunne der være i Arken'? Hvor længe var de i Arken'? Og nok det mest interessante: Hvordan så Arken ud'?

Disse og mange andre spørgsmål behandler Henri Nissen i bogen.

Det sidste spørgsmål besvarer civilingeniør Hans Otto Holmgaard Kristensen, som er ekspert inden for skibsbyggeri. Om størrelsen står der kun i bibelen, at Arken skal være 300 alen lang, 50 alen bred og 30 alen høj. Ikke mange oplysninger, når man tænker på de meget tykke dokumenter, der skal til i dag for at bygge et skib. Hvis en alen svarer til ca.0,5 m, har Arken været 150 m lang, 25 m bred og med en sidehøjde på 15 m. I dag svarer det til nogle af verdens største dyretransportskibe, der kan rumme 40.000 levende får. For en ikke skibskyndig kan det virke som en ligegyldighed, at tagrygningen skulle hæves en alen, dvs. 1/50 af skibets bredde. Men i dag ved man, at netop det mål gør, at vandet lettere løber fra borde. Blot ét forhold til, der viser, hvor genialt Arkeh er bygget: Arkens dimensioner giver optimal stabilitet, så dyrene ikke vælter rundt i dårligt vejr. Arken overholder alle de regler, som EU kræver i dag for en sikker dyretransport!!

Eftersøgningen

Det begyndte i 1829 efter et par tusind år med rygter om, at Arken lå oppe på Mount Ararat. En russisk fysikprofessor besteg Mt.Ararat med en ekspedition og plantede et kors på toppen. De så dog ikke Arken, men "Arkfeberen" var begyndt. Den ene ekspedition efter den anden besteg bjerget, og ud af det er der kommet mange mere eller mindre sandsynlige beretninger.

Et navn bør nævnes i den lange række af Arkjægere: Fernand Navarra, som i 1952 nåede helt op på toppen af Mt.Ararat i 5137 meters højde. Her fandt han velbevarede træstykker, som han mente kun kunne stamme fra Noahs Ark. Navarra vendte tilbage i 1953 og 1955 for at bekræfte fundet af træet. Han skrev bogen "Jeg fandt Arken", skønt han ikke havde set den, men han var overbevist om, at den lå deroppe under snemasserne.

Reshit opdager en båd

1 1848 skete der et jordskælv, som rystede egnen omkring Mt.Ararat og skabte et mægtigt jordskred nedover skråningen fra toppen af bjerget; 20 km herfra midt i muddermasserne dukkede et ovalt omrids frem som af en mægtig båd. Det var en hyrde ved navn Reshit, der opdagede fænomenet, og snart var nyheden spredt ud over hele verden. Mange ekspeditioner kom for at undersøge "Arken", men der var ikke meget at se, og den tyrkiske regering gav ikke tilladelse til at udgrave. Men i 1978 kom et nyt jordskælv. Ved dette jordskælv kom "Arkens" sider til at stå frit i ca. syv meters højde; det var som om det kæmpemæssige, bådformede objekt blev løftet op af jorden, og det faldt ikke sammen som resten af jorden.

Er Arken fundet?

Vi kan ikke komme længere, end at det bådformede objekt, som fik navnet Durupinar-formationen KAN være Noahs Ark. Men de endegyldige videnskabelige undersøgelser i området er endnu ikke foretaget; SEPDAC-projektet, som er det bedste bud, og som har haft undersøgelser i gang siden 1998, mangler penge. Og, som Henri Nissen skriver, det er egentlig ufatteligt, at der ikke er langt større interesse for et så interessant kulturhistorisk projekt, som involverer kulturgrundlaget for de tre store monoteistiske verdensreligioner.

Men mange videnskabsmænd med Elfred Lee i spidsen mener stadig, at Arken skal findes i sneødet på Mt.Ararat, hvor hen ved 200 personer gennem årene har hævdet at have set den med egne øjne. I dag er det på grund af jordskælvene umuligt at bestige Mt.Ararat.

I de fire år Henri Nissen har arbejdet på bogen, har han været på ekspedition flere gange og besøgt området omkring Mt.Ararat og det bådformede objekt. Det fortæller han meget levende om i bogen.

Når man lægger bogen fra sig, ved man ikke, hvor Arken ligger, eller om den eventuelt slet ikke er bevaret, men man har en klar bevidsthed om, at syndflodsberetningen, som den er skildret i bibelen, er et videnskabeligt faktum.

At læse bogen har været meget spændende, også på grund af et fint billedmateriale. Den kan anbefales på det varmeste.

Henri Nissen: Noahs Ark fundet igen?
320 s., farver, gennem illustreret, stift bind
248 kr. Forlaget Scandinavia