NY SERIE: Med Udfordringen på sporet af Abraham - i Tyrkiet...!

Abraham i skole hos Noa

Af Henri Nissen
Redaktør af Udfordringen
Journalist (D.Jfb)

Nej, det ved kun de færreste, og det er da heller ikke 100 pct. sikkert, at det var sådan, det gik til. Men det er nogle af de meget spændende detaljer om Abrahams liv, som afsløres i den urgamle Jashers Bog, som der henvises til to gange i Bibelen. Nemlig i Josuas Bog 10, 13 og 2. Samuels bog 1, 17.

I de danske bibeloversættelser står der ikke Jasher, men "De Retskafnes Bog", mens man i de fleste engelske oversættelser har bibeholdt Jasher. Titlen Sephir Ha Yasher betyder nemlig „de retskafnes bog", og det er titlen på en meget gammel historie-bog om de første patriarker og deres samtid.

Bogen må have eksisteret på den tid, da Josuas Bog og 2. Samuels Bog blev skrevet, da man der henviser til den. Senere hen forsvandt den, men dukkede så op igen.

Kong Nimrod var Kams barnebarn

I 1. Mosebog 10,8-13 kan vi læse om Kong Nimrod. Han var Noas oldebarn. Han var søn af Kush, som var søn af Kam - den sorte - om hvem, det ellers var profeteret, at hans slægt skulle komme til at trælle for de andre - som det jo også senere desværre skete med slavehandel osv.

Men i første omgang var det netop Kams slægt, der herskede over brødrene Sem og Japhets efterkommere.

„Kush fik sønnen Nimrod. Han var den første, der blev hersker på jorden, og han var en vældig jæger for Herren; derfor hedder det: Så vældig en jæger for Herren som Nimrod." ( 1 Mos 10;8-fl.)

Ifølge leksikaet Britannica, (1985), kan man om byen Urfa (omtalt i sidste uge) bl.a. læse, at traditioner fra dets tidligste grundlæggelse forbinder stedet med den legendariske kong Nimrod. At muslimerne mener, at Abraham er født i Urfa, og at byens moderne navn er udledt fra dets tidl. aramæiske navn Urhai.

Både Nimrod og Abraham boede først i Ur (Urfa). „Ur i Kaldæa" lå her. Kaldæernes boede nemlig først i nord-Messopotamien, før de kom til Babylon (før Daniels tid).

Jashers Bogs kan fortælle, at Abrahams far Terah (som er af Sems slægt) var Nimrods hærfører. Også Terah tilbeder som Nimrod afguder af sten og træ, solen, månen osv. - kun få generationer efter syndfloden...!

Men da Terahs søn, Abram (=Abraham), bliver født, ser Nimrods stjernetydere en stor stjerne, der „sluger" fire mindre stjener (dvs. de forsvinder bag den). De tolker tegnet: at barnets slægt skal vinde over alle konger. - Godt set!

Nimrod bliver ræd for at miste sin magt, og kræver at Terah ofrer barnet. Terah udbeder sig 3 dages betænkningstid og tager i stedet en tjenestepiges barn med. Nimrod griber barnet og slynger dets hoved mod gulvet - og tror, at Abram nu er død.

Men Terah har skjult sin søn, moderen og en tjenestepige i en klippehule.

Da drengen er ti år, får han dem sendt op i bjergene til Noa, som endnu lever og bor sammen med sønnen Sem - formentlig i „De ottes dal" i nærheden af Mt. Ararat - ca. 500 km fra Ur. Noa og Sem holder fast ved troen på den eneste sande Gud, og her bliver Abram oplært i 39 år af Noa, som i sumeriske skrifter kaldes den „ekstra vise".

Også Abrahams far var afgudsdyrker

I Jashers Bog står der: „og ingen vidste, hvor Abram var, og Abram tjente Noa og hans søn Sem i lang tid.

„Og Abram var i Noas hus 39 år, og Abram kendte Herren fra han var tre dage gammel, og han gik Herrens veje indtil sin dødsdag, sådan som Noa og hans søn Sem havde lært ham; og alle jordens sønner syndede i de dage stort imod Herren, og de gjorde oprør imod ham, og de tilbad andre guder, og de glemte Herren, som havde skabt dem af jorden . . . . Og Terah havde 12 guder af stor størrelse, formet af træ og sten, efter årets tolv måneder. . . „ (Jasher 9,5-8).

„Hvor er Gud?"

Det beskrives også poetisk, hvordan Abram selv kom til afklaring med soldyrkelsen og stjernedyrkelsen:

„Og Gud gav Abram et forstående hjerte, og han forstod, at alle den generations gerninger var forgæves, og at alle deres guder var forgæves og til ingen nytte.

Og Abram så solen skinne på jorden, og han sagde til sig selv: Solen, som skinner på jorden, den må bestemt være gud, og den vil jeg tilbede!"

Og Abram tjente solen den dag og bad til den, og da aftnen kom og solen som sædvanlig gik ned, sagde Abram til sig selv: Det kan bestemt ikke være Gud.

Og Abram sagde videre til sig selv: Hvem er han, som har skabt himlene og jorden? Hvem skabte på jorden? Hvor er han?

Og natten faldt på, og han så op mod vest, nord, syd og øst, og han så, at solen var forsvundet fra jorden, og dagen mørknede.

Og Abram så stjernerne og månen, og han sagde: Det må helt bestemt være den gud, som skabte hele jorden, ligesom mennesket, og se, disse hans tjenere må være guder omkring ham; og Abram tjente månen og bad til den hele natten.

Og da det blev morgen og solen igen skinnede på jorden som sædvanlig, så Abram igen alle de ting, som Gud havde skabt på jorden.

Og han sagde til sig selv: Disse tjenere er ikke guder, som har skabt jorden og menneskeheden, men de er Guds tjenere, og Abram blev i Noas hus og lærte der Herren og hans veje at kende og han tjente Herren hele sit liv, men hele den generation glemte Herren og tilbad andre guder af træ, sten og gjorde oprør alle deres dage."

(Jasher 9,12-19)

Abraham smadrer sin fars afguder

Mens Abraham er hos Noa, foregår byggeriet af Babels-tårnet - men inden han vender tilbage som 50 årig, er tårnet ødelagt af jordskælv, og folkene er begyndt at tale forskellige sprog.

Derom - og om Udfordringens forsøg på at finde Babels-tårnet - i næste uge.

Da Abraham vender tilbage, tager han et voldsomt opgør med afgudsdyrkelsen. Han smadrer simpelthen sin far Terahs mange afguder.

Terah løber skræmt til den nu knapt så stærke kong Nimrod, som han stadig er hærfører for, og melder, at Abram har smadret guderne og må dømmes efter kongens love, for at undgå gudernes vrede.

Abraham tages til fange og dømmes til bålet, men Gud redder ham mirakuløst fra døden (ligesom senere Daniel), mens hans ældre bror, Haran, som ikke er helt på det rene med Gud, omkommer.

Nimrod lader nu Terah rejser bort med sin søn Abraham. Tilmed giver han dem gaver for at forsvinde, bl.a. to af sine tjenere ved navn: Oli og - ja - netop Eliezer.

De rejser nu til Harran (dansk: Karan) kun 48 km fra Urfa. Harran kan være grundlagt/opkaldt efter Abrahams ældre bror, Haran.

Men her får de kun fred i to år. Så får Kong Nimrod en mareridts-drøm om Abraham.

Drømmetyderne opfordrer ham til at dræbe Abraham, og det beslutter han, men tjeneren Eliezer, som netop da befinder sig ved hoffet i Babylon, hvor Nimrod nu bor, advarer Abraham - så han igen flygter til Noa og Sem i bjergene, før han endelig tager til Kanaans land.

Nu er der en video til salg og i efteråret kommer en ny bog, som grundigt gennemgår både de nyeste og de tidl. ekspeditioner til Ararat bjergene.

Gå til Udfordringens forside